Eminent Foredragsholder

“Morten har ved flere lejligheder været en eminent foredragsholder for vores kunder. Senest foran 1.400 gæster i Musikhuset Aarhus, hvor han tryllebandt publikum, og med sine unikke billeder og historier tog os alle med til Grønland.”


Jagten på det perfekte skud
Historien bag DR-dokumentaren

I DR-dokumentaren Jagten på det perfekte skud – et arktisk eventyr rejser jeg til verdens nordligste bygd Siorapaluk i Grønland for at få de sidste billeder til min bog Nordisk Stilhed og for at møde et fangerfolk som lever på kanten af, hvad der er muligt. I dette foredrag fortæller jeg om projektet, og tager publikum med bag kameraet på expeditionen. Læs mere om jagten på det perfekte skud.

Sirius Foredrag
Siriuspatruljen
10.000 kilometer med hundeslæde

I dette spændende foredrag om Siriuspatruljen kommer du med på en fantastisk rejse med hundeslæde gennem den barske arktiske isørken i Nordøstgrønland. I mit Siriusforedrag fortæller jeg om en drøm, som går i opfyldelse, om udfordringerne, samarbejdet og ikke mindst kammeratskabet og de uforglemmelige oplevelser. Læs mere om mit siriusforedrag

Sirius Foredrag
Nordisk Stilhed
Unikke øjeblikke i den nordiske natur

Et smukt og æstetisk foredrag, hvor jeg gennem historier, fotografier og musik fortæller om den nordiske natur, som er mit åndehul i en hverdag fyldt med deadlines og en overflod af indtryk. Her midt i stilheden finder jeg roen og tiden til at fokusere og fordybe mig i detaljerne. Læs mere om mit foredrag Nordisk Stilhed

Foredrag - Nordisk Stilhed. Foredrag om eventyr, arbejdsglæde, frihed og vores fantastiske nordiske natur
Med kameraet til verdens ende
Mine eventyr i jagten på de små mirakler

Min nysgerrighed og passionen for at forevige og formidle den enestående natur på godt og ondt, har bragt mig til kanten af verden, og i dette spændende foto-foredrag fortæller jeg om tankerne, frustrationerne og de enestående oplevelser bag mine bedste billeder.
Læs mere om mit fotoforedrag

Foredragsholder - Naturfotograf - Sirius - Forfatter
Drømmen om frihed
Om at følge en drøm og leve den fuldt ud

Et personligt og ærligt foredrag som handler om, hvad det har krævet af selvtillid, mod og fantasi at svømme mod strømmen i jagten på mine mål og for at få udlevet drømmene. Foredraget om selvudvikling, normer, de vigtige valg og om at gå sine egne veje med målet for øje. Læs mere om mit foredrag

Foredrag om arbejdsglæde og motivation
Rævehvalpen
Historien bag børnebogen

I foredraget tager jeg publikum med på arbejde som naturfotograf. Jeg fortæller om en idé, der bliver til virkelighed, og om timers tålmodig venten i fotoskjulet, som endelig krones med unikke oplevelser, skønne billeder og stoltheden ved til sidst at stå med sin egen bog i hånden. Læs mere om mit foredrag om Rævehvalpen

Foredrag om livsglæde, natur og frihed.
 

Morten Hilmer trækker fuldt hus

“Morten Hilmer trækker fuldt hus med sine foredrag, hvor han leverer fantastiske fotos, underholdende fortællinger og stemningsfyldt musik. Han har holdt flere foredrag på Naturhistorisk Museum for Jydsk Naturhistorisk Forening, og man har altid lyst til at se Mortens fotos, og høre hans foredrag igen.”

Sussie Pagh
Jydsk Naturhistorisk Forening