Siriuspatruljen i Nordvestgrønland

Morten Hilmer Video

I det tidlige forår tilbragte jeg en måned i Qaanaaq og Siorapaluk i Nordvestgrønland. Jeg var taget derop for at få de sidste billeder til min nye bog, som kommer til vinter. Med mig var en filmfotograf, som skulle lave en dokumentar til DR omhandlende mit arbejde som naturfotograf. Dokumentaren kommer senere i 2016. Rent tilfældigvis var to hundeslæder og 4 mand fra Siriuspatruljen også i området, og forsvaret bad mig lave en minidokumentar om den sidste del af deres rejse. Det var fantastisk at møde gutterne igen, og ikke mindst at få en dag ved siden af slæden sammen med min gode kammerat Anders Kjærgaard, som nu er leder hos Siriuspatruljen. Det var også en drøm, det gik i opfyldelse, da vi to fangerslæder og to siriusslæder sammen krydsede Politikens Bræ og ankom til Thulebasen. Fantastisk at opleve de to slædekulturer side om side.

Jeg glæder mig til at offentliggøre datoen for DR dokumentaren, og så glæder jeg mig til at præsentere den bog jeg netop nu er ved at lægge sidste hånd på. En bog som samler mine største naturoplevelser fra den nordiske natur fra 2005 og indtil i dag.

Her kan I se den lille dokumentar om Slædepatruljen Sirius, som jeg har lavet til det danske forsvar.