Fotokursus – Fuglefotografering

3.800,00 DKK

29. – 30. juni 2019

Her kan du komme med på et rendyrket fotokursus i fuglefotografering. Kurset henvender sig til den øvede fotograf, som har styr på det grundlæggende, og nu er klar til næste niveau. Og klar til at rykke et stort skridt videre mod de rigtig fede billeder af fugle. På dette fotokursus i fuglefotografering kommer du til at arbejde intens med kameraets autofokussystem. Du lærer også, hvilke teknikker du skal bruge for at få knivskarpe billeder af både siddende- og flyvende fugle. Vi kommer også til at arbejde med, hvordan du kan tilpasse knapperne på dit kamera, så de er optimeret til den måde, du arbejder på. Herudover skal vi arbejde med komposition, manuelle indstilling, kreative teknikker og for-og baggrundssløring og meget mere. Læs mere om kurset nederst på siden.

Vil du have besked som den første, når jeg slår et nyt fotokursus op?
Tilmeld Nyhedsbrev

Ikke på lager

Varenummer (SKU): Fuglekursus Kategori:

Beskrivelse

Fotokursus i Fuglefotografering

Fotokursus i Fuglefotografering er for dig, dom har styr på grundbegreberne i fotografering. Du kommer til at arbejde intens med kameraets autofokus-system, og du lærer, hvilke teknikker du skal bruge for at få knivskarpe billeder af både siddende- og flyvende fugle.
De teknikker, du lærer på dette kursus vil i høj grad øge dine kompetencer i alle former for fotografi, hvor hastighed og et intensivt kendskab til dit kamera er afgørende. 

På dette fotokursus, kommer du til at arbejde med, hvordan du kan optimere dit kamera – både i forhold til knapperne og justering af autofokus. Denne optimering sikrer, at du kommer til at arbejde hurtigere. Vi kommer til lave knivskarpe billeder af fugle i flugt og siddende fugle. Herudover kommer du til at arbejde rigtig meget med de teknikker, som gør, at du kan lave de mere kreative fuglebilleder med bevægelse og spændende baggrunde.

I undervisningsforløbet kommer vi også ind på, hvordan du kan bruge dit fotografi til at fortælle en historie, og hvordan du henvender dig blandt andet magasiner og blogs for den vej igennem at få dine billeder og historier publiceret. De fleste arbejdspladser har en profil på de sociale medier, og med den rette indsigt i den gode historie og det gode billede, kunne det måske være oplagt at arbejde lidt i den retning. Vi skal derfor prøve at vinkle vores historier, således at de kan indgå på de sociale medier.

Niveau:

Fuglefotografering er én af de mest krævende former for naturfotografering, når det kommer til kamerabetjening, autofokus og fotografens reaktion.
Her kan man virkelig tale om, at fotografen skal være ét med sit kamera, for der er sjældent tid til fejltagelser. Det er ikke altid chancen for det perfekte billede kommer to gange:)

For at deltage i dette fotokursus i fuglefotografering kræves det, at du allerede har rimelig styr på de grundlæggende begreber som lukkertid, blænde og ISO. Vi kommer ikke i dybden med teorien bag den grundlæggende kamerateori.

Lokalitet:

Fotokursus i Fuglefotografering har base på Naturcenter Fosdalen, som ligger tæt på den smukke kyst i Nordvestjylland. Her gennemgår vi den teori, som ikke er nem at gennemgå i felten, og det er også her vi ser billeder. Du overnatter på Naturcentret i enkeltværelse, og der er fuld forplejning på kurset. Vores fotolokalitet bliver det smukke Bulbjerg, som er Danmarks eneste fuglefjeld. Her bliver der også lektioner og øvelser.

Varighed:

Fotokursus i Fuglefotografering varer to dage. Det starter klokken 10.00 og slutter næste dag klokken 15. For et tillæg på 300 kroner, er det muligt at komme aftenen før, hvis du har en lang køretur foran dig. Det kan også være, du bare godt kunne tænke dig at kommer lidt ud med kameraet og måske få en hyggeaften med nogle af de andre kursister. Der er som regel altid nogle stykker, som vælger at gøre det på denne måde.

Antal kursuster:

Der er 12 pladser på dette fotokursus, og et minimum deltagerantal på 8.

Underviser:

På dette fotokursus i fuglefoto bliver du undervist af Morten Hilmer og Simon Vammen vil assistere.

Hvis du har spørgsmål er du meget velkommen til at give mig et ring på: (+45) 23846631 eller du kan sende en mail på contact@mortenhilmer.com