Fotokursus – Nature Art

3.800,00 DKK

22. – 23. juni 2019

På dette fotokursus i kreativ fotografering i naturen bliver du udfordret både teknisk og visuelt. Du skal arbejde med stemninger, udtryk og avancerede teknikker. I løbet af to dage skal vi arbejde med at bruge for- og baggrunde kreativt, manuel off-fokus, bevægelse, lange eksponeringer, bevidst iso-støj og meget mere, men først og fremmest skal vi lære at se motiverne og indstille vores hjerner til dette kreative håndværk.
Vi skal lave de billeder, som ikke nødvendigvis viser en fugl, et dyr, en blomst eller et landskab på en dokumentaristisk måde, men som derimod forsøger at gengive den stemning eller en følelse, vi oplever derude i nature. Det er på dette kursus, du lærer de kreative teknikker, som giver dit billede af fugle, dyr og planter en “wow-faktor”. Læs mere om kurset nederst på siden.



Har i den forgangne weekend været på dette yderst spændende og lærerige kursus. Kurset er en godt mix mellem teori og praktiske øvelser i den skønne natur omkring Fosdalen. Undervisningsformen er afslappet og humoristisk og ingen spørgsmål er for dumme. Er kommet hjem med masser af tips i bagagen, og glæder mig til at arbejde videre med disse. Alt i alt et fantastisk kursus, der får mine varmest anbefalinger. Tak for et rigtigt godt kursus!
Ulla Poulsgaard · Produktkonsulent

Ikke på lager

Varenummer (SKU): 10304 Kategori:

Beskrivelse

Kreativ Naturfotografering – Nature Art

På dette fotokursus skal du beskæftige dig med kreativ fotografering i naturen – Nature Art. I løbet af de to dage skal vi arbejde med avanceret naturfotografi og det fotografiske udtryk. Både forgrunden og baggrunden arbejder vi med , manuel off-fokus, bevægelse, lange eksponeringer, bevidst iso-støj og meget mere. Men først og fremmest skal vi lære at se motiverne og indstille vores hjerner til dette kreative håndværk. Vi skal ikke lave de billeder, som nødvendigvis viser en fugl, en blomst eller et landskab på en dokumentaristisk måde. Derimod skal vi forsøge at gengive den stemning eller en følelse, vi oplever derude i nature. Det er på dette kursus, du lærer de kreative teknikker, som giver dit billede af fugle, dyr og planter et fotografisk udtryk og en “wow-faktor”.

Som fotograf kan man ofte misunde maleren, der med sine farver og fantasi frit kan udtrykke netop disse begreber på et lærred. Vi er mere bundet af motiverne og lyset, men ved at udnytte og kombinere alle vores teknikker og vores udstyr, kan vi i høj grad gøre det samme. Det er det, vi skal lære på dette Fotokursus i kreativ fotografering.

Fotokursus – Nature Art bliver afholdt på Naturcenter Fosdalen, som ligger tæt på den smukke kyst i Nordvestjylland. Vi kommer til at arbejde i Fosdalen og i skovene og engene omkring den gamle kystskrænt – Lienskrænten.

Kurset varer to dage. Det starter klokken 10.00 og slutter næste dag klokken 15. For et mindre tillæg, er det muligt at komme aftenen før, hvis du har en lang køretur foran dig. Det kan også være mere afslappende,  hvis du bare godt kunne tænke dig at kommer lidt ud med kameraet og måske få en hyggeaften med nogle af de andre kursister. Der er som regel altid nogle stykker, som vælger at gøre det på denne måde. Du overnatter på naturskolen i enkeltværelse, og der er fuld forplejning. Maden er overvejende økologisk.

Niveau:

På dette kursus forventes det, at du allerede har rimelig styr på de grundlæggende begreber som lukkertid, blænde og ISO, da vi ikke kommer i dybden med teorien bag den grundlæggende kamerateori.

Antal kursister

Der er 12 pladser på dette fotokursus, og et minimum deltagerantal på 8.

Underviser:

På dette fotokursus bliver du undervist af Morten Hilmer og Simon Vammen vil assistere.

Hvis du har spørgsmål er du meget velkommen til at give mig et ring på: (+45) 23846631 eller du kan sende en mail på: contact@mortenhilmer.com