Fotokursus i Makro og Landskab

5.800,00 DKK

12. – 14. juni 2020

På dette fotokursus skal vi arbejde med alt lige fra de helt store landskaber og ned til de mindste detaljer i skovbunden. Du vil have mulighed for at fokusere på enten makro- eller landskabsfotografering – eller begge afhængig af, hvor din passion ligger.
Vi vil primært fokusere på udtrykket i billedet og din personlige stil. Det kreative, det abstrakte og det der gør, at dine billeder fortæller skiller sig ud og fortæller en historie.
Vi skal arbejde med komposition, manuelle indstillinger, langtidseksponeringer, bevægelse af kameraet under eksponering, dramatiske baggrunde og andre spændende funktioner.
Læs mere om kurset nederst på siden.

Vil du have besked som den første, når jeg slår et nyt fotokursus op?
Tilmeld Nyhedsbrev

På lager

Varenummer (SKU): 10302 Kategori:

Beskrivelse

Makro- og Landskabsfotografering i Rold Skov og Rebild Bakker

Rold Skov og Rebild bakker er en af mine personlige favoritlokaliteter, da det byder på stort set alt.
På dette fotokursus skal vi derfor også arbejde med alt lige fra de helt store landskaber og ned til de mindste detaljer i skovbunden.
Du vil have mulighed for at fokusere på enten makro- eller landskabsfotografering, eller begge afhængig af, hvor din passion ligger.
Med udgangspunkt i en række praktiske opgaver kommer vi ind på forskellige genre og stilarter, og der suppleres med nogle korte workshops i marken til de mere generelle emner.

Vi vil primært fokusere på udtrykket i billedet og din personlige stil. Det kreative, det abstrakte og det der gør, at dine billeder fortæller skiller sig ud og fortæller en historie.
Vi skal arbejde med komposition, langtidseksponeringer, bevægelse af kameraet under eksponering, dramatiske baggrunde og andre spændende funktioner.

Niveau:

Dette fotokursus henvender sig både til begynderen og den øvede fotograf, da undervisningsformen primært er en-til-en baseret på dit niveau.

Lokalitet:

Fotokursus i makro og landskab har base på Rebild Vandrerhjem, som ligger lige i udkanten af Rebild Bakker. Det er herfra fores fototure starter, og der er her vi ser billeder, spiser, sover og hygger. Du overnatter i enkeltværelse med bad og toilet, og der er fuld forplejning på kurset.

Varighed:

Kurset varer tre dage. Det starter fredag klokken 17.00 og slutter søndag klokken 16.00. Fredag aften er der aftensmad, introduktion og præsentationsrunden, og så skal vi tidligt i seng, da vækkeuret ringer tidligt – vi skal op til det gode lys i Rebild Bakker.

Antal kursuster:

Der er 10 pladser på dette fotokursus, og et minimum deltagerantal på 8.

Underviser:

På dette fotokursus bliver du undervist af Morten Hilmer og Simon Vammen vil assistere.

Hvis du har spørgsmål er du meget velkommen til at sende mig en mail på contact@mortenhilmer.com