Nature Abstract

3.800,00 DKK

Mit fotokursus Nature Abstract kunne ligeså godt hedde Nature Art 2, for ligesom på Nature Art skal vi ikke kun fotografere det vi ser, men vi skal have stemningen og følelsen frem i billedet. Det er en stor udfordring, og de som har været på Nature Art ved, at det er en hel ny verden, som åbner sig. Vi skal arbejde med bevægelse i motivet og bevægelse i kameraet. Kreativ brug af hvidbalancen, dobbelteksponeringer, high key og low key og andre kreative teknikker.

Ryd
Varenummer (SKU): Nature Abstract Varekategori:

Beskrivelse

Nature Abstract

Mit fotokursus Nature Abstract kunne ligeså godt hedde Nature Art 2, for ligesom på Nature Art skal vi ikke kun fotografere det vi ser, men vi skal have stemningen og følelsen frem i billedet. Det er en stor udfordring, og de som har været på Nature Art ved, at det er en hel ny verden, som åbner sig. Vi skal arbejde med bevægelse i motivet og bevægelse i kameraet. Kreativ brug af hvidbalancen, dobbelteksponeringer, high key og low key og andre kreative teknikker.

Nature Abstract bliver afholdt på Naturcenter Fosdalen, som ligger tæt på den smukke kyst i Nordvestjylland. Vi kommer til at tilbringe en masse tid i naturen i Hanherred, og vores primære arbejdsplads bliver kysten og åen, de grafiske birkeskove og de monotome granskove.

Dette fotokursus varer to dage. Det starter klokken 10.00 og slutter næste dag klokken 15. For et mindre tillæg, er det muligt at komme aftenen før fra klokken 18. Det er en fordel, hvis du har en lang køretur foran dig, eller hvis du bare godt kunne tænke dig at kommer lidt ud med kameraet og måske få en hyggeaften med nogle af de andre kursister. Der er som regel altid nogle stykker, som vælger at gøre det på denne måde. Du overnatter på naturskolen i enkeltværelse, og der er fuld forplejning fra kursusstart klokken 10. Maden er overvejende økologisk og fra min egen økologiske gård.

Niveau:

På dette kursus forventes det, at du allerede har rimelig styr på de grundlæggende begreber som lukkertid, blænde og ISO, da vi ikke kommer i dybden med teorien bag den grundlæggende kamerateori.

Det er ikke en forudsætning, at du har været på mit fotokursus Nature Art – de to fotokurser er tænkt til at supplere hinanden i den rækkefølge, du ønsker. Du skal have stativ med på dette kursus, og det er en stor fordel, at du også har en computer med.

Antal kursister

Der er 12 pladser på dette fotokursus, og et minimum deltagerantal på 6.

Hvis du har spørgsmål er du meget velkommen til at give mig et ring på: (+45) 23846631