Nature Photo Gathering 2019

750,00 DKK1.250,00 DKK

Invitation til en weekend i naturfotografiets tegn.

Så er det igen blevet tid til årets Nature Photo Gathering – en weekend i naturfotografiets, friluftslivets og hyggens tegn.
Igen i år afholdes gatheringen i de smukke omgivelser ved Naturcenter Fosdalen i Nordjylland, og jeg håber at gense en masse kendte ansigter samt forhåbentlig også nogle nye:)

Nature Photo Gathering kommer som vanligt til at handle om natur, friluftsliv, smukke omgivelser, hygge, mad over bål, røverhistorier, et par kolde øl og naturligvis naturfotografering. Vigtigst af alt er dog fællesskabet om naturen og det at gense gode kammerater og lære nye at kende.
Der bliver også et par foredrag, men det er helt uden program. Man skriver sig på en tavle, hvis man har noget på hjertet, og så har man maksimum 30 minutter på scenen:) Jeg aner ikke, hvor mange vi bliver, men uanset hvad bliver det hyggeligt for os, der kommer. Denne weekend er for alle – uanset niveau, så du behøver altså ikke have mange års erfaring for at dukke op. Så længe du brænder for naturen eller fotografering:)

Læs mere nederst på siden

 

Ryd
Varenummer (SKU): NPG19 Varekategori:

Beskrivelse

Vi afholder Nature Photo Gathering fra fredag den 16. august klokken 17 til søndag den 18. august klokken 15, og du kan komme og gå, som det passer dig:)
Vi overnatter i telte, og du har mulighed for at tilkøbe overnatning på naturskolen, men der er et begrænset antal værelser. 

Prisen for årets gathering inkluderer aftensmad lørdag med øl, vin og vand og morgenmad søndag. Den øvrige forplejning står du selv for, og der er butikker ret tæt på.

Området er helt fantastisk, så der er i hvert fald grobund for nogle rigtig gode fototure, uanset om du er til makro, landskab, dyr eller fugle.

Kort sagt:

Hvor: Naturcenter Fosdalen, Fosdalvej 69 Under Lien, 9460 Brovst

Hvornår: fredag den 16. august klokken 17 til søndag den 18. august klokken 15, men du kan komme og gå, når det passer dig.

Overnatning: Vi overnatter i telt, og du får en teltplads ved ankomst. Der er også mulighed for at købe overnatning på naturskolen i enkelt- eller dobbeltværelse. Betaling for overnatning sker ved tilmelding.

Forplejning: Du får aftensmad inkl. drikkevarer lørdag aften og morgenmad søndag – resten sørger du selv for. Der er gode indkøbsmuligheder, og der er køleskab til opbevaring af mad.

Parkering: Der er gode parkeringsmuligheder på naturskolen.

Tilmelding: Her kan du tilmelde dig:

Pris: 750 kroner for hele weekenden.

Facebook: Hvis du er på Facebook, må du meget gerne gå ind og trykke “deltager” Hvis du altså melder dig til;)

Jeg glæder mig til en rigtig hyggelig weekend i naturens, hyggens og fotografiets tegn.

Vi ses.