Fuglefotografering
Fuglefotografering
Fuglefotografering
Fuglefotografering

Fuglefotografering

Regular price4.617,88 kr
/
Tax included. Shipping calculated at checkout.

This workshop is only held in Danish. / Dette fotokursus bliver kun afholdt på dansk.

Her kan du komme med på et rendyrket fotokursus i fuglefotografering. Du kommer du til at arbejde intens med kameraets autofokussystem. Du lærer også, hvilke teknikker du skal bruge for at få knivskarpe billeder af både siddende- og flyvende fugle. Vi kommer også til at arbejde med, hvordan du kan tilpasse knapperne på dit kamera, så de er optimeret til den måde, du arbejder på. Herudover skal vi arbejde med komposition, manuelle indstilling, kreative teknikker og for-og baggrundssløring og meget mere. Læs mere om kurset nederst på siden.

--

Fotokursus i Fuglefotografering
Fotokursus i Fuglefotografering er for dig, der har styr på grundbegreberne i fotografering. Du kommer til at arbejde intens med kameraets autofokus-system, og du lærer, hvilke teknikker du skal bruge for at få knivskarpe billeder af både siddende- og flyvende fugle.

De teknikker, du lærer på dette kursus vil i høj grad øge dine kompetencer i alle former for fotografi, hvor hastighed og et intensivt kendskab til dit kamera er afgørende.

På dette fotokursus, kommer du til at arbejde med, hvordan du kan optimere dit kamera – både i forhold til knapperne og justering af autofokus. Denne optimering sikrer, at du kommer til at arbejde hurtigere. Vi kommer til lave knivskarpe billeder af fugle i flugt og siddende fugle. Herudover kommer du til at arbejde rigtig meget med de teknikker, som gør, at du kan lave de mere kreative fuglebilleder med bevægelse og spændende baggrunde.

I undervisningsforløbet kommer vi også ind på, hvordan du kan bruge dit fotografi til at fortælle en historie, og hvordan du henvender dig blandt andet magasiner og blogs for den vej igennem at få dine billeder og historier publiceret. De fleste arbejdspladser har en profil på de sociale medier, og med den rette indsigt i den gode historie og det gode billede, kunne det måske være oplagt at arbejde lidt i den retning. Vi skal derfor prøve at vinkle vores historier, således at de kan indgå på de sociale medier.

Niveau
Kurset henvender sig til den øvede fotograf, som har styr på det grundlæggende, og nu er klar til næste niveau. -og klar til at rykke et stort skridt videre mod de rigtig fede billeder af fugle.

Fuglefotografering er én af de mest krævende former for naturfotografering, når det kommer til kamerabetjening, autofokus og fotografens reaktion.
Her kan man virkelig tale om, at fotografen skal være ét med sit kamera, for der er sjældent tid til fejltagelser. Det er ikke altid chancen for det perfekte billede kommer to gange :)

For at deltage i dette fotokursus i fuglefotografering kræves det, at du allerede har rimelig styr på de grundlæggende begreber som lukkertid, blænde og ISO. Vi kommer ikke i dybden med teorien bag den grundlæggende kamerateori.

Udstyr
Bærbar computer er ikke et krav men en klar fordel, så vi kan se billederne i plenum. Du skal gerne have installeret et program til billedbehandling f.eks Adobe Lightroom, Photoshop eller Elements, som du kan hente en gratis prøveversion af på www.adobe.com.

Kursus lokalitet
Naturcenter Fosdalen
Fosdalvej 69, 9460 Brovst, Danmark

Antal kursister
Der er 12 pladser på dette fotokursus, og et minimum deltagerantal på 8.

Underviser
På dette fotokursus bliver du undervist af Morten Hilmer og Simon Vammen vil assisterer.

You may also like


Recently viewed